Svend

Svend, Svenne, Svende-Banan, Ferdinand. 

Kært barn har mange navne, og Svend reagerer ikke på nogen af dem. 

Race: 50% Labrador Retriever, 25% Golden Retriever & 25% Flatcoated Retriever

Alder: 2,5 år gammel

Træning: Frit søg, spor, nosework og lydighed (når det passer ham)

Gear: Lavt 

anton.jpg

Svend er en herlig fyr på 2,5 år. Han er mixet af Labrador, Golden Retriever og Flatcoated Retriever, men jeg ved ikke hvor de to sidstnævnte er blevet af i mixet, for når man møder Svend, med sit store hoved, sorte pels og logrende hale i bløde svej, ligner han bare en stor, høj labrador.

 

Svend Ferdinand Esbensen er hans fulde navn. Hans mellemnavn er kommet efterhånden som jeg erfarede, at Svend hellere ville snuse til blomsterne (hækkene, træerne, græsset eller whatever) end at træne noget, der krævede et minimum af fysisk aktivitet. 

Faktisk vil Svend helst tøffe rundt med snuden i jorden, eller ligge på græsset og kigge på skyer. 

 

Det var lidt ærgerligt, da jeg havde høje ambitioner på vores begge vegne, da han kom med mig hjem. 

 

Til gengæld har jeg fået en vidunderlig, rolig og stabil vandremakker, der aldrig er uden for mit åsyn. 

Han følger troligt med på lange gåture, hvor han selv kan bestemme når han vil løbe. 

 

Svend har været med på mit arbejde i byggebranchen de første to år af sit liv. Her var han med i felten, hvor han gravede huller ved siden af de store gravemaskiner. Var med på måleopgaver, hvor han lå løst ved mine fødder. Han sad i rygsæk når hans små tykke hvalpene-ben blev trætte. Og når vi var på kontoret, sov han under skrivebordet.

 

Selvom Svend aldrig har været en voldsomt aktiv hund, har det været utroligt rart at have ham med hele dagen, så vores tid hjemme kun bød på afslapning. 

Vores tid på arbejde har budt på meget og kontinuerlig “hverdagstræning”. 

Normal lydighed fra vores hvalpe- og unghundetræning i DcH, er blevet modificeret efter behovet på mit arbejde.  

F.eks. Kan Svend gå på plads på både højre og venstre side, da vi ikke altid var steder, hvor han kunne gå på min venstre side. 

“Plads” er hans kommando på venstre side, og “gå pænt” er kommandoen på højre, men primært reagerer han på hvilket ben jeg klapper på. 

Desuden kan Svend dækkes af på relativt store afstande med håndtegn, da det ikke var altid han kunne høre mig over støjen fra maskinerne. 

 

Svend er hvad jeg kategorisere som en lav-gears hund. 

Det går ikke så forfærdeligt hurtigt, og til træning skal jeg arbejde for at holde ham oppe i tempo og hans snude ude af jorden. 

Han stikker aldrig af til træning. Han er relativt ligeglad med de andre hunde, og laver ikke udfald i snoren, for at komme andre steder hen end hvor jeg er. 

Til gengæld skal jeg arbejde hårdt for, at holde hans begejstring og tempo oppe.

 

Det gør at mit toneleje og bevægelsesmønster er væsentligt anerledes når vi træner, end når jeg træner med min mors Flatcoated Retriever Barneby.

Med Svend taler jeg i et højt toneleje i et hastigt tempo. Jeg bruger pivedyr og hurtige armbevægelser samt hastig gang, for at holde hans fokus på mig. 

Derudover anvender jeg leg som belønning (en lang bamse med piv som trækketorv). Dette er med til at højne hans adrenalin, og piske lidt røre i den meget stille andedam i hans store hoved. 

 

Lydighedstræning og rally er primært for min skyld. Svend er ikke særlig interesseret i det. Han er ikke en pleaser, og er umiskendeligt madmotiveret. 

Jeg kan nærmest se, han tænker “hent den selv”, når vi laver apportering eller fremadsendelser. Hvorfor skulle han løbe nogle som helst steder hen, når jeg står lige ved siden af, med lommerne fyldt med mad? 

Han er ikke dum, den kære. Bare doven. 

 

Sådan er Svend, og det ønsker jeg ikke at ændre på (særlig meget i hvert fald). 

 

Derfor bruger vi primært søgning af genstande i skoven som weekendtræning.

Svend søger alle steder jeg kan gemme noget. Højt og lavt. Under blade og træstubbe. 

Han elsker at slå næsen til, og gøre det han er skabt til. Og jeg nyder at se ham støve rundt i skovbunden med en logrende hale, mens jeg kan se han er i gang med det han elsker næsthøjest i hele verden. 

Højest ligger alle former for mad. 

Og jeg må nok nøjes med en tredjeplads.

01403E82-9A16-4332-AB9D-C850C98C98BD.jpeg
A3831C57-DD0A-4D64-B9AE-E56872325D38.heic