• Izabella Esbensen

Sådan nogle hundehoveder

Lad os starte med en semi-formel introduktion, så vi alle er på samme bredegrad, når jeg begynder at sprede bevingede ord om, hvordan jeg selv synes jeg har opfundet den dybe tallerken i forhold til positive relationer mellem hund og ejer (kæmpe spoiler: det har jeg ikke).


Jeg hedder Izabella Esbensen, jeg er 25 år gammel, bor i Fredericia i lejlighed med min hund Svend (han skal nok få lov at blive introduceret ordentligt senere), og jeg studerer til Maskinmester på Fredericia Maskinmesterskole.


Jeg er vokset op med hund. Primært gadehunde, som jo altid er et spændende og udfordrende bekendtskab. Man ved typisk meget lidt eller intet om deres bagrund og traumer, hvilket kan være utroligt problematisk, men også nogle gode udfordringer som hundefører, hvis man prøver at forstå sin hund på den rigtige måde.

Vi har haft mang plejehunde, og 3-4 af vores egne gadehunde (altid 2 og 2).

Som barn og teenager har jeg dyrket lydighed, agility og spor på hobbyplan, men aldrig i konkurrence-regi.

Efterfølgende både min mor og jeg skiftet til retriever.


I 2019 flyttede jeg tilbage til Jylland, efter et par år som storby-pige i København. Jeg savnede mine skove (som ikke bestod af træer på række), mine gummistøvler og at have hund.

Jeg flyttede fra min lille 1-værelses lejlighed og ud i et sommerhus så langt ude på landet, at der ikke er gadebelysning.


Inden jeg flyttede fra København var jeg begyndt at lede efter den rigtige hund.

Jeg tror meget på, at kemien og mavefornemmelsen skal være helt rigtig, og derfor tager det lang tid at finde det helt rigtige kuld, med de rigtige forældre (både fire- og tobenet)

Jeg sværger ikke til en bestemt race, men valgte at jeg ville have en retriever af den ene eller anden form.


Fordi jeg ønskede

  1. En stabil (og tenderede til kedelig) hund, der som udgangspunkt kan med alle og er venlig og imødekommende af natur

  2. En hund uden alt for stærke drifter

  3. En god familiehund

  4. En hund over knæhøjde

  5. En makker at tage med på vandre- og shelterture

  6. En hund race uden for mange arvelige sygdomme

  7. En bedsteven der ønskede at motionere, uden at hænge på væggene

Jeg var ude at besøge 5-6 kuld af den ene eller anden retriever-afstøbning. Nogle var stamtavle hunde, andre var mixet eller "hovsa-kuld".


Ligesom med kærlighed, er det rigtige kuld en mavefornemelse. Når den er der, så er den der.

Sådan havde jeg det også med Svends kuld.

På gårdspladsen blev min mor (som skulle være min rationelle sparringspartner, så jeg ikke endte med at købe 5 hvalpe) og jeg mødt at en lill, logrende tæve, der straks lagde hovedet på skødet af en, så det ikke skulle være så bøvlet at nusse hende.

Herefter mødte vi menneskefamilien, som inkluderede en sød pige på 11 år, som brugte alle ledige timer med de små væsner.

Svends kuld var sådan et, "vi har en sød hund, og det har naboen også - de får garanteret nogle søde hvalpe"- kuld. Og ved gud, at de var søde.

De var lige knap 4 uger, da jeg mødte dem første gang, og der har de selvsagt ikke megen personlighed - så jeg forklarede de tobenede om mine planer om, at jeg først ville vælge en hvalp efter en hvalpetest, når de var fyldt 7 uger.

Det havde de aldrig hørt om - de lod bare hvalpekøberne vælge i vildskab (som man jo gør), men syntes det lød vældig spændende.


Vi havde en rigtig god snak, og jeg vidste jeg ville have en hvalp fra dem. Heldigvis var de begejstret omkring mit projekt, og gik med til at observere hvalpene mens de udviklede sig.

Jeg spurgte pigen, om hun ville holde øje med, hvilken af de ledige hanhvalpe der var mest rolig og selvstændig.

Det ville hun rigtig gerne, og da jeg kom tilbage 14 dage senere med min lillebror, pegede hun på to robuste pinocchio-kugler, der tøffede rundt på græsset i forårs solen.


Ugen efter kom jeg tilbage og lavede min hvalpetest på de to små. De var begge to fantastiske små bæster, og faldt inden for de rammer jeg havde sat, så jeg kunne egentligt vælge frit mellem de to. Jeg valgte den mindste (tøhø - se ham nu 40 kilo senere), og hentede Svend Ferdinand Esbensen, da han var så lille han kunne sidde på armen.


Sidenhen startede jeg til hvalpemotivation, efterfølgende unghund, sport og familiehunde træning i DcH-regi, og meldte mig til instruktøruddannelsen, da min klub manglede nye trænere og lidt friskt blod i træner-rækkerne.


Med 55 timers rendyrket hundenørderi i teori omkring udvikling, opdragelse, indlæring, pædagogik, genetik og raceegenskaber, 100+ timer som aspirant og efterfølgende instruktør for hvalpeholdene i DcH Fredericia, samt hundredevis af timers selvstændig hverdagstræning og holdtræning, er jeg nu nyudklækket DcH-instruktør (dog med manglende overbygning i rally).

Efter min instruktøruddannelse ønsker jeg at videreuddanne mig til adfærdsterapeut, hvor Svend skal fungerer som terapihund.


Min helt store passion er relation mellem hund og ejer, og hvordan denne opbygges i de helt tidlige stadier.

Jeg elsker mine hvalpehold, og at se hvordan deres bånd til ejeren udvikler sig. Hvordan deres tillid til deres menneske og dem selv vokser.


Min blog kommer til at handle om de allertidligste skridt som hundefører.

Helt fra valg af race og valg af hvalp - som er nogle af mine fast kæpheste, og her hvor mange allerede går alt i byen (efter min opfattelse, naturligvis)

Indlæg om god og tryg relationsopbygning mellem hund og ejer, med foreslag til øvelser.

Med fokus på den gode kontakt og den trygge relation, håber jeg at kunne bringe det hele lidt ned i hundehøjde, så det bliver lidt nemmere, at kunne forstå vores hunde og undgå de klassiske fejl allerede helt fra starten (som alle andre før mig, har prøvet).


Alt jeg skriver eller giver udtryk for, er noget jeg mener ud fra egen erfaring. Men jeg ser mig ikke for god til at spørge mere erfarne hundefører eller instruktører til råds, hvis jeg aldrig selv har mødt en problematik før.

Desuden håber jeg at kunne nørde så meget som muligt i hundesprog, problematikker og relationer som muligt gennem dette og min funktion som instruktør i klubben.


Alle er velkomne til at smide mig en besked, hvis de ønsker et input omkring noget. Eller rive mig totalt ned, hvis de føler det jeg skriver er noget værre ævl-bævle værk.


7 visninger