• Izabella Esbensen

Kontakt er gud, godbidder har magten

Opdateret: 22. mar.

Al god hundetræning starter med kontakt.

En god og sund relation til din hund, bunder i god kontakt.

Og det er lettere sagt end gjort.

Vi har to umiskendelige modstandere her:

  1. Hunde snakker ikke mensk, og vores version af kontakt er ikke nødvendigvis naturlig for hunden.

  2. Vi er i konkurrence med alt det andet ude i verden.

Lad os starte fra toppen. Jeg har et andet sted, beskrevet hvor forskellige hunde og mennesker er i vores kommunikation. Det er nødvendigt, vi prøver at lære hinandens sprog, for at kommunikere ordentligt og undgå nogle rigtig kedelig misforståelser.

Men hvorom alting er; så synes hunde fra naturens hånd ikke nødvendigvis, at det er lige så super-duper vigtigt at stirre hinanden ind i skærmen, for at vise de har hinandens opmærksomhed.

Men det synes vi mennesker, så det skal vi lige lære dem.

Og det gør man immervæk bare bedst med masser af mad.

Kontaktøvelser er fuldkommen essentielle for god hundetræning - og pisse kedelige.

Men måden vi lærer hunde, at vores fjæs er det bedste i hele verden, er meget simpel; vi kobler det med mad.

Helt i baby-steps, og som I kan se i videoens 3 lette trin, lærer vi hunden, at vores ansigt er en Guds gave.

Step 1:

  • Fyld hånden med godbidder, vis det til hunden, og hold hånden foran næsen.

  • I starten kan det være en udfordring bare at få hunden til at sidde stille. Så ros hunden når den holder sig ro og kigger bare nogenlunde på dig.

  • Sæt dig i hundehøjde. Ned på knæ. Også i det våde, kolde græs. Helt ned. Hunde bliver angste af foroverbøjet mennesker, og vi prøver at danne en ny relation - så der er ikke særlig meget overskud på kontoen til at ignore angstfremkaldende adfærd - ned på knæ sagde jeg. Og gerne lidt tilbage på hælene, hvis smidigheden tillader det.


gif

  • Giv din hund cirka 1.000.000 godbidder i denne stilling og ryk videre til næste step, når hunden kan sidde roligt og kigge på hånden foran dit ansigt.

Step 2:

  • Nu rykker vi hænderne ud på siden af hovedet. Det er lidt svært for sådan en lille hjerne at regne ud, men her betyder timing virkelig noget.

  • Din hund vil stadig kigge på hånden med godbidderne - den ved da godt hvor de er. Men du gør ikke noget. Den bliver lidt frustreret, rykker på sig, hyler lidt, kradser lidt på dig, indtil vupti! Den kigger på dig, for at se hvad du egentligt har gang i, siden du er så nærig med de godbidder lige pludselig. Så åbner hånden sig lynhurtigt og kører godbidder i kryderen på hunden.

  • Gentag 1.000.000 gange indtil hunden forstår, at det er ansigt der udløser godbid - ikke hånden.

  • Øg afstanden til dit ansigt gradvist, indtil du kan have armene helt strakt.

Step 3:

  • Begynd at bevæge armene og hænderne lidt. Det er en kæmpe udfordring for en hund. Stop bevægelsen, lad hundens fokus vende tilbage, og beløn lyn-snart!

  • Kræv ikke at hunden overhovedet ikke anerkender dine bevægelser. Det er unaturligt - men øv hvor hurtigt hunden vender sin opmærksomhed tilbage til dig, efter at være blive distraheret.

  • Gentag indtil I dør. Du kan aldrig lave for mange kontaktøvelser.




Hunde er ikke lavet til at gå og glo på os hele tiden. Når de er på gåtur er det ligeså naturligt for dem, som det er for os, at sondere terrænet.

Jeg går heller ikke med kroppen drejet 90 grader mod hvem end jeg nu spadserer med.

Det øger risikoen for at falde ned i store huller eller gå ind i lygtepæle. De fleste dyr er som udgangspunkt lavet til, at bruge de øjne vi er udstyret med, til at se fremad.

Men! Det vi gerne vil bede om, er en hund der ikke trækker af sted med os, ligeså snart den ser et egern eller et træ eller en lygtepæl der måske kunne lugte lidt at tis.

Derfor lærer vi "nok se, ikke træk af sted med mig for guds skyld".

Ligesom alt andet hundetræning er det egentligt meget simpelt og bunder i god kontakt (og tålmodighed).

Du er på gåtur. Der kommer en anden hund gående i mod jer. Din hund er en flink fyr, og vil gerne hilse. Men vi skal lige se det andet par lidt an.

Mens din hunds opmærksomhed er vendt mod det nye og spændende, skal du nu lægge dig helt enormt i selen for at slå dét! Og her er en sjov, høj lyd et godt værktøj. Jeg bruger selv "bu-lu-bu-luuuu" (Prøv det. Det er en sjov lyd).

Ligeså snart din hunds hoved vender sig mod dig (for at se hvorfor du står og ter dig tosset med de lyde) stikker du en godbid i skuffen på den.

Du har nu rost den, for at vende sin opmærksomhed mod dig, selvom den lige har set noget spændende. Og så fik den oven i købet mad for det.

Ligeså snart du har din hunds opmærksomhed kan du klappe i hænderne og lunte væk, mens du snakker opmuntrende til den - hvis I ikke skal hilse.

Eller øve at holde den i ro, indtil den anden hund er passeret eller kommet tæt nok på, til at hilse uden nogen bliver trukket omkuld og ned af alléen.

Det skal vi nok komme til senere.


Kontakt kan opnåes på 2 måde.

Ved at du gør dig spændende (du kommer langt med sjove bevægelser og lyde).

Her roser vi, når hunden vender opmærksomheden mod os. Men man skal være meget opmærksom på kun, at sige lyde og lave bevægelser, men ikke sige hundens navn, hvis man ikke er 100 procent sikker på, at hunden har planer om at reagere.

Hvis vi bare står og siger hundens navn i ét væk, laver vi bare fejlindlæring på den. Det får et helt afsnit for sig selv senere.


Den anden måde kaldes positiv forstærkning af frivillig adfærd.

Det er super nemt, hvis man er opmærksom og altid har lommen fuld af godbidder.

Det eneste man skal er, at belønne hunden, når den selv vender opmærksomheden mod dig. Helt uden du skaber dig som en tosse.

Alt efter hvilken race og type hund man har, vil der variere, hvor meget den "tjekker op" på dig mens i går tur sammen.

Jagt- og slædehunde er ikke disponeret for at holde meget øje med føren, fordi de er lavet til at arbejde selvstændigt og foran deres menneske. Derfor kigger de ikke så meget tilbage.


Men pointen er, at når vi går, roser og belønner vi hunden hver eneste gang den kigger på os.

Når hunden selv vælger at kigge tilbage, og lige se om dine to ben kan bevæge sig lidt hurtigere, så roser vi og stikker den en godbid.

Det vi belønner får vi typisk mere af, så hunden vi hurtigt vænne sig til, at det altid er rart, når den søger dig, og du er glad for den lige kigger til dig.

Det er lidt ligesom ens kæreste til fester.

Det skal kunne betale sig, at give opmærksomhed.

Hvis man bare står med en kedelig, intetsigende mine, hver gang han/hende kigger på dig, så kan det jo ikke betale sig, og så er der sikkert noget meget mere spændende at se til et helt andet sted.



Kontakt-øvelser er skide kedelige. Det er de altså.

Men de er også skide nødvendige.

Kontakt-øvelser er rigtig gode i stressende situationer.

Mad virker angstdæmpende på en hund (og på mig..), så derfor kan kontakt-øvelser være en god måde, at skabe et lille hygge-vakuum for dig og din hund. Sådan et lille snackrum, hvor resten af verden faider lidt ud.

Så hvis du er i en situation, hvor din hund virker utryg eller urolig, så prøv at lave helt simple kontaktøvelser. Du må ikke udfordre hunden i situationen. Måske I skal helt ned på hvalpe-stadie. Det skal bare være rart og udløse utroligt mange godbidder.


Det var kontakt-øvelser, i alt deres enkelthed.

64 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle