• Izabella Esbensen

In my space

Mennesker har sådan en tendens til, at tro hunde bare knus-elsker tæt kontakt og at vi muler dem i hovedet i tide og utide.

Men hunde har, ligesom mennesker, en naturlig sfære.

Hvis jeg kom gående ned af gaden, og nogen ud af det blå kom og løftede mig op og pressede deres ansigt mod mit, ville jeg ikke synes det var særlig rart.

Derfor er det også lidt misforsået, at vi løfter på (særligt) hvalpe, som vi nogle gange ikke engang kender, og presser ansigtet mod dem.

Det er svært at lade være - jeg ved det! Man har jo lyst til at spise dem. Eller kramme dem til døde. Eller begge dele.

Men hvis vi ser på det fra hundens synspunkt, er det ikke særlig rart. Formentligt, det er lidt svært at få et fyldestgørende svar ud af dem.


Hvalpe er i forvejen en smule presset, når de lige er flyttet hjemmefra. Ud til nye mennesker, nyt hus, nye dufte og et nyt liv, væk fra mor og sine søskende.

En nem måde at teste en hunds komfort-zone er, hvis det er en lille hund eller en hvalp, at løfte den op, og langsomt trække den mod ansigtet. Hvis hvalpen på et tidspunkt vender ansigtet væk, er det dér dens komfort-zone er, og den giver første signal til den ønsker at komme væk.

Nogle gange får man en hvalp på armen, som nærmest ikke kan komme hurtigt nok hen til dit ansigt for at slikke på dig - og så er det formentligt en labrador du løfter på.

Det er jo bare herligt - jeg har selv sådan én.


Nu løfter jeg ikke så meget på Svend mere, men hvis jeg har lyst til at kramme ham, så bruger jeg forsat Tælle-Legen (2.0 godt nok, fordi vi kender hinanden ret godt efterhånden).

Så jeg krammer ham i 5-10 sekunder og giver derefter slip på ham, og ser hvad han siger til det.

Nogle gange vender han ansigtet mod mig, og slikker mig på kinden. Andre gange kaster han sig dovent i skødet på mig, og så har han ikke lyst til at kramme den dag.


Problemet er, at hvis vi bliver ved med at overtræde hundens grænser, så flytter den dem længere og længere ud, fordi mængden af overtrædelser lagrer sig. For at undgå det sker igen, vil den derfor trække sig før den når til det punkt igen. Eller vise dig, at den ikke ønsker du kommer tættere på.

Dette er alle sammen trin på aggressions-stigen, som desværre kan munde ud i et bid, hvis vi ikke lægger mærke til tegnene på en utilpas hund før vi når det punkt.


Det handler ikke om, at menneskeliggøre hunde eller tillægge dem følelser de ikke har - men det er, i min optik, logik for burhøns at hunde er individer med forskellige grænser, og at vi skal læse og respektere hinandens grænser for at få et dejligt liv sammen.




16 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle