• Izabella Esbensen

Høflig introduktion

Hvis man er en mikro-my ligeså meget hunde-menneske, som jeg, kender man nok følgende situation.

Du kommer gående, og ser et andet menneske. Det er lidt uinteressant, men ved siden af mennesket kommer der en logre-Frans tøffende.

Du kan mærke det kribler i fingrene for at klappe det bløde væsen.

Som I kommer i mod hinanden, kigger du skiftevis på den to- og den firbenet.

Du smiler til ejeren, og får fremstammet “må den hilse?” Med maven fuld af håb. Det er rent proforma - du vil djævelsk gerne hilse på den hund.

Ejeren smiler imødekommende og du sætter tempoet op, for at lukke afstanden mellem dig og pelsklumpen, nærmest snublende over dine egne fødder.

Du kigger på hunden, og smiler over hele femøren mens du bukker dig ned og nusser hunden bag begge ører. Hun trækker sig et skridt bagud og logrer videre med halen, mens du klapper den over hele kroppen og indgår i en høflig samtale med det lidt overflødige menneske.

Vi stopper lige her.

Så trækker vi vejret og reflekterer over situationen.

Hunde snakker ikke menneskesprog, ligesom vi ikke snakker hundesprog.

Det er noget vi lærer.

Så er der universelle sprog for racerne, men alle hunde er individuelle, og derfor kan vi læse vores egen hund meget bedre, end vi kan læse alle andre hunde.

Det er det samme for hunde. De kan læse og forstå, deres egne mennesker bedst.


Mennesker gør generelt mange ting forkert når de møder hunde. Men lad os tage dem fra toppe.

1. Når vi møder en hund, har vi tendens til at kigge den i ansigtet eller øjnene, da det er sådan mennesker skaber kontakt med hinanden.

På hundsk er øjenkontakt en udfordring eller et tegn på aggression.

2. Når vi bukker os ned for at klappe en hund, gør vi det af dovenskab.

Men en fremadrettet positur, er en angrebspositur for en hund.

3. Derudover er vores smil noget hunde skal lære at koble som venlighed.

Alle ved at hunde viser tænder når de er aggressive eller utrygge, og er et af de højeste trin på aggressionsstigen.

Så sammenlagt er alle de tegn vi gør på venlighed mod hunden, faktisk udelukkende aggressionstegn for en hund.

Normalt lærer vi hunde gennem socialisering, at disse underlige signaler faktisk er positive. Men ikke destomindre vil hunden instinktivt finde dem skræmmende.

Det er derfor den trækker sig et skridt tilbage.

Herefter tager vi fat omkring dens hoved for at nusse den bag ørerne.

Hvis en anden hund kom løbende, med blottede tænder, fast øjenkontakt og alt vægten på forkroppen, for derefter at gribe rundt om halsen på hunden - ville det næsten 100% sikkert ende ud i et slagsmål eller en traumatisk oplevelse for hunden - alt efter hvilket gemyt den er.


Men det er der heldigvis gode råd for - helt uden de skal være dyre.

In 3 easy steps bliver du en god hundeven, så følg med.


  1. Når du nærmer dig hunden kigger du lige lidt over dens hovede, og smiler med lukket mund. På den måde kniber du øjenene sammen, som hunde gør for at vise venlighed i et møde.

  2. Når du kommer hen til hunden, knæler du ned i en armslængde fra hunden og strækker armen frem mod hunden, mens du vender hovedet væk (gerne mod ejeren, så hunden kan se du er "accepteret", men også fordi det virker lidt underligt at sidde og stirre ind i et træ)

  3. Du rører hunden nedefra, gerne på skulderen eller flanken. Her stryger du hunden i 5-10 sekunder og fjerner derefter hånden. Dette kaldes også Tælle-Legen og kan med fordel læres til de mindste mennesker. Hvis hunden opsøger hånden igen umiddelbart efter, vil den gerne klappes mere. Hvis den ikke gør, har den formentligt fundet jeres møde behageligt, uden at være overgrebs agtigt. Nogle hunde er bare ikke så gode til nus - og særligt ikke med fremmede mennesker.

Du kan nu rejse dig, og forsætte din dag, som lige blev lidt bedre.





18 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

In my space