• Izabella Esbensen

Du skal have hund! Men hvilken?

I eller du har besluttet, det er tid til at få hund - Tillykke!

Du/I har vurderet om der er tid og overskud til sådan et kræ.

Så nu er tiden kommet til at vælge hvilken slags hund, der skal være nyt medlem af familien.

Der er mange beslutninger der skal træffes, og det er allerede her, jeg som instruktør oplever at fejlene bliver begået, desværre.

Det er svært, at sige på en pæn og pædagogisk måde, så jeg håber folk vil bære over med lidt mavesurhed. Men det er gravalvorligt emne - bogstaveligt talt.

Mange vælger simpelthen hund med hovedet under armen. Eller oppe et sted hvor solen ikke skinner.


Det er ikke kun dumdristige beslutninger og mangel på evne til at læse op på lektien, inden man påtager sig det store ansvar, det er at have hund.

Det er også "opdrætterene" der uden eftertanke eller med hensyn til racernes genetik og drifter, overgiver en hundehvalp til inkompetente og/eller for uerfarne ejere.


Jeg ser desværre alt for ofte, at nogen har forelsket sig i en race (eller idéen om den), med en bestemt farve eller køn, og så vælger de hovedkulds efter det (og "opdrætterne" lader dem gøre det), uden at tage højde for eugenik (gener og drifter i racen) eller hvalpenes individuelle personlighed (dette får et helt indlæg for sig selv).

Ingen af de implicerede gør det formentligt i ond vilje (udover nogle "opdrættere" der ser deres hunde som omvandrende cash-cows), men det er altid hunden der ender med at betale prisen, fordi den bliver "adfærdsvanskelig", når den ikke kan indordne sig under komplet unaturlige og umulige forhold.

Det ender i et utal af omplaceringer, større adfærdsvanskeligheder på grund af et tårnhøjt stressniveau, og desværre i sidste ende ofte en aflivning.


Så på den opmuntrende note - lad os kaste os over udvælgelsesprocessen.


Da jeg var barn, var min yndlingsbog et stort illustreret hundeleksikon. Der var billeder af over 400 hunderacer, med racebeskrivelser og diagrammer om pelspleje og aktivitetsniveau.

Hvis man spørger min far, var jeg måske lidt et sært barn, der kunne sidde og bladre i den dumme bog i timevis fra enden til anden. Men ikke desto mindre var det min yndlingsbog, og jeg har den stadig stående i bogreolen. Dog en ny version. Jeg bladrede den anden i stykker.


Når beslutningen om at få hund er truffet, er det faktisk en god idé faktisk at finde sådan et hundeleksikon og et blankt stykke papir, og se hvad der sker.


Det første vi skal tage stilling til er; hvad kan jeg/vi tilbyde hunden?

Her skal man altså snakke ordentligt med sin egen navle, og ikke tænke på hvad man drømmer om at gøre med hunden. Men hvad gør man i forvejen, hvor hunden kan være med.

Du bliver ikke nødvendigvis en der står op og løber ti kilometer om morgenen, bare fordi du køber en Siberian Husky og har en drøm om en god løbemakker.


Så hvordan ser dit/jeres liv ud?

- Hvor meget tid er der til hunden til hverdag?

- Hvor lange ture kan I gå?

- Hvor meget træning kan I komme til?

- Hvilke træning/aktiviteter vil du/I gerne med hunden

- Hvor bor I?

- Hvor meget plads er der til hunden?

- Har I naboer?

- Har I børn eller planer om at få det?


I må ikke snyde, når I svarer. Det skal være status quo, og ikke drømme om fremtiden.

Så kommer alt det sjove, for nu skal vi komme til ønsker omkring hunden. Alle har et drømme billede når de tænker på at få hund.

Det kan være fra barndommen om den søde, godmodige Golden Retriever henne på hjørnet. Eller morfars Cocker Spaniel. Eller Kenneth nede fra Regnskabs Husky.


Når man sætter sig ned, og forestiller sig sin hund, skal man tage stilling til nogle ting;

- Stor eller lille hund?

- Lang eller kort pels? Hvilke farver? (Dét punkt vender jeg tilbage til i indlægget om valg af hvalp)

- Aktivitetsniveau?


Når vi har alle de her oplysninger, kan vi begynde at se om vi kan kombinere dem, og finde en hunderace, der opfylder vores drømmescenarie, men hvor vi som mennesker, også kan tilbyde den det, som den har brug for.

Her skal vi kigge på hundes eugenik - hvad den er avlet til. Hvad der ligger i dens gener.

For vi kan træne en hund til meget, men nogle drifter er tunge og besværlige at arbejde i mod, og der vil opstå nogle helt klassiske problemstillinger.


Her er eksempler på, hvad jeg hører fra hvalpeejere, der beder om hjælp på træningspladsen.


Scenarie 1:

Hundefører (HF): Jeg har brug for hjælp, min hund er ved at trække armen af mig, når vi er ude at gå.

Mig: Okay. Hvilken slags hund har du?

HF: En Siberian Husky.

Mig: Hvilken slags hund er det?

HF: Eh... En slædehund?

Mig: Hvad bruger man slædehunde til?

HF: Øh, at trække slæder?

Mig: Er det så svært for den, at skulle trække dig?

HF: Mmmmmh naaah...


Scenarie 2:

HF: Min hund stikker altid af, når jeg slipper den løs. Hvis den får færten af noget, så kan jeg slet ikke få kontakt med den!

Mig: Okay. Hvilken slags hund har du?

HF: En Cocker Spaniel

Mig: Hvilken slags hund er det så?

HF: Det er en jagthund, men jeg bruger den ikke til jagt!

Mig: Ved du hvilken slags jagt man bruger dem til?

HF: Øhm, fuglejagt?

Mig: Mmmh, er det så ikke meningen den skal løbe ud og drive fuglene op, så du kan skyde dem?

HF: Joooh tjo.. Men jeg bruger den ikke til jagt...


Scenarie 3:

HF: Min hund gør hele tiden uden i haven? Det er så træls for naboerne...

Mig: Og hvilken hun har du så?

HF: En schæfer.

Mig: Hvilken slags hund er det?

HF: En vagthund.

Mig: Hvor bor du?

HF: I.. i et villakvarter.

Mig: Så din vagthund advarer dig om, at der er fremmede mennesker i nærheden af jeres grund?

HF: Jaaah, jo.. det gør den vel?


I alle scenarier har vi det samme fundamentale problem - vi ønsker ikke at hunden skal gøre det, som den er lavet til. Som den er blevet avlet til generation efter generation i hundredevis af år.

Jovist, så har vi lavet nogle "familievenlige" versioner af dem, med lidt mere afdæmpede drifter de seneste år. Men det opvejer ingenlunde for deres genetiske ophav.


En Husky er avlet til at lave lange, hårde træk. Dens drift er at trække så hårdt den kan, fordi den skal fremad.

Så når man går med en Husky, og den tænker den edderbroderme skal frem i livet, og du så laver et modtræk i linen, så slår hundens drift til: "Min slæde kommer ikke fremad - så må jeg trække endnu hårdere! FEDT!"

Andre hunderacer synes ikke nødvendigvis, at modtræk er fedt, og vil derfor holde inde når de oplever tryk på hals eller bryst. Men slædehunde vil kæmpe hårdere. For det er de avlet til.

Man kan godt træne det ud af hunden. Men det er ikke naturligt for den at stoppe af modtræk. Det er faktisk ikke særlig fedt for den, for den synes modtræk er sjovt. Det er dér den får lov at bruge sine kræfter og drifter naturligt.


Med Cocker Spaniels er det samme vin, bare på andre flasker.

Spaniels er lavet til at drive vildt op. Altså at komme ud til åbne vider, få snoren af og så ellers sætte næsen i jorden og tonse rundt indtil den finder en fært den kan jagte, og så kan du ellers bare holde på hat og briller, og se om du kan følge med.

Den er ikke lavet til at spilde tid på at se om du er med. Den skal finde vildt og få det op at stå, så du kan plaffe det.

Så kan du råbe ligeså tosset du vil. Din hund forstår det ikke, for den gør jo hvad den skal. Måske gør den endda, så I kan gø sammen. Af glæde. Over hvor fedt det er.


Så når du kigger rundt og tænker "jamen Kenneth fra Regnskab har da en Husky, og den er så fin med sine blå øjne."

Men er Kenneth måske maraton-løber? Er Kenneth faktisk et af de mennesker der står op og løber 10 kilometer om morgenen?

Bruger han sine weekender i fuld spurt på landevejen sammen med sin hund? Løber han orienteringsløb i skoven?

For så stimulerer han sin hunds drifter og behov hver eneste dag. Den er altid i balance, fordi den bliver brugt. Karret af energi flyder aldrig over, fordi han tapper vand hverdag, ved at bruge hunden til det den skal. At løbe lange distancer.


Og morfar var jæger var han ikke? Brugte han sine weekender i gummistøvler og med et gevær over skulderen, mens hans hund jernede rundt i skovbunden. Kæmpe tap i energi-badekarret. Og alligevel var den nok lidt hyperaktiv derhjemme. Det er de fleste Spaniels. De kører kun i 4. gear og derover, medmindre de sover.


Det samme kan man sige om Schæferhunden. Den gør Schæferhunde-ting og vogter sin familie med sit liv. For det er det den er lavet til.


Så inden du/I vælger hund, så sæt dig/jer ind i, hvad hunde originalt blev opdrættet til at lave, og tænk lidt over, hvordan det vil spille ind i din/jeres hverdag.


Du kan tage hunden ud af vagten, men ikke vagten ud af hunden.. Eller noget. Dårligt ordspil. Men I forstår.


Hvis det hele virker helt uoverskueligt, og det leksikon ikke kan findes nogle steder. Eller den er for lang at bladre i - så er du heldig!

For jeg vil hjertens gerne hjælpe.

Helt gratis - fordi det er mit hjerte meget nært at få de rigtige mennesker koblet med den rigtige hvalp.


Hvis du/I har lyst til en helt uforpligtende (og gratis) hjælpende hånd, vil jeg gerne bladre i bogen for jer.

Jeg tilbyder en samtale, hvor vi kortlægger dit/jeres liv og hvad der kan tilbydes til hunde.

Vi snakker om hvad hunden skal kunne og ønsker om udseende, og så skal jeg nok gøre mit bedste for at komme med nogle bud på, hvilke racer der kunne passe til jer, og forklare hvorfor.


Hvis det giver mening for dig/jer, vil jeg også gerne hjælpe med at udvælge specifikke hvalpe i kuldet, der passer til jeres liv (hvis I altså ikke har en opdrætter, der selv udfører hvalpetest).


Så skrig, send en brevdue eller bare en mail, hvis du/I har brug for et råd eller en objektiv 3. part i valget af jeres hvalp - så bliver jeg utroligt glad!







2 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle